Menu


Tidsbestilling og information
Hvem kan undersøges
Undersøgelser
Røntgenundersøgelse
Link
Sådan finder du klinikken
Om klinikken
Ultralyd
Ventetid på undersøgelser
Information til fagpersoner
Røntgenstråler
Hvordan klager du
Persondatabeskyttelse
Kvalitet og Patientoplevelser
Lukke eller feriedage
Billedmateriale på undersøgelse
Ledige jobs

Virksomhedsgrundlag

Mission

MRI, Ultralyd- og Røntgenklinik, Peter Bangs Vej 9 C, 2000 Frederiksberg udfører alle former for konventionelle røntgen- og ultralydsundersøgelser.

Dette er klinikkens kerneopgaver.

Det er vores mission at alle undersøgelser og beskrivelser skal være af høj faglig kvalitet så de er en god hjælp for den henvisende læge i dennes behandlingsforløb. At ventetiden på undersøgelse skal være kort og at svar på undersøgelse sendes så hurtigt som muligt til henvisende læge.

Såfremt en henvisende læge anmoder om en akut undersøgelse så udføres den samme dag eller den følgende arbejdsdag og svaret på undersøgelsen sendes kort tid efter.

Vision

Det er vores vision, at patienten er tilfreds med undersøgelsen og gerne vil komme igen. Patienten skal føle sig værdsat og respektfuldt behandlet.

Det skal være en positiv oplevelse for patienter at komme til en undersøgelse på klinikken.

Det er også en vision at klinikken skal eksistere mange år frem i tiden og der iværksættes derfor løbende initiativer til at sikre denne mulighed.

Ledelsesgrundlag

Ansvar

Den overordnede lægefaglige ledelse af alle medarbejdere foretages af klinikkens ejer, speciallæge Ajay Chauhan.

Den enkelte læge har selvstændigt ansvar for sine undersøgelser.

Den personale- og driftsmæssige ledelse af alle medarbejdere foretages af chefradiografen Kim.

Klinikkens koordinator Pia tilrettelægger radiografernes arbejde. Radiograf Pegah har et selvstændigt ansvar for udførelse af røntgenoptagelser som autoriserede sundhedsperson. Chefradiografen Kim er koordinator på klinikkens egenkontroller af røntgenudstyr med reference til den ansvarlige fysiker og den virksomhedsansvarlige ejer.

Værdigrundlag

Klinikkens ledelsesgrundlag tager udgangspunkt i at det er patienten og den undersøgelse der skal udføres og beskrivelsen af undersøgelsen der er klinikkens kerneopgave. Alle medarbejdere skal arbejde for at give patienterne en korrekt og værdig undersøgelse. Alle patienter skal behandles med fornøden respekt og hensyntagen til individuelle forehold.

Både den faglige og den personalemæssige ledelse er baseret på tillid til den enkelte medarbejder, som har en faglig baggrund for at udføre sit arbejde. Klinikken har meget engagerede medarbejdere som i det omfang det er muligt selv tilrettelægger deres arbejde. Der er stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen fra både ledelsens og medarbejdernes side.

Klinikken forventer at alle medarbejdere gør deres yderste for at udføre deres opgaver korrekt til patienternes bedste og ser medarbejderne som den vigtigste ressource i den daglige drift.

Klinikken lægger stor vægt på at medarbejdere trives og at medarbejderne har en god balance mellem arbejdsliv og familieliv/privatliv. Klinikken støtter medarbejderne i at opnå en god hverdag med god trivsel.

  MRI, Ultralyd- og Røntgenklinikken, Peter Bangs Vej 9 C, 2000 Frederiksberg